I HBS Economics har vi udviklet en model, der identificerer grønne kompetencer i online jobopslag. Modellen baserer sig på vores jobopslagsdatabase, HBS Jobintel, og giver os således mulighed for at identificere udviklingen i den grønne kompetenceefterspørgsel i Danmark. Modellen er desuden taget i anvendelse i regeringens netop publicerede Klimaprogram 2022.
Tallene viser overordnet set, at den grønne kompetenceefterspørgsel i online jobopslag er fordoblet siden 2007. Væksten er særligt stor i regionerne vest for Storebælt.
Gennem koblingen til HBS Jobintel er vi desuden i stand til at identificere efterspørgslen på grønne kompetencer på forskellige, afgrænsede områder af det danske arbejdsmarked. I følgende publikation viser vi således også, i hvilke brancher og jobfunktioner i Danmark den grønne kompetenceefterspørgsel er særligt høj – og vokser særligt meget. Derudover kan man i publikationen blive klogere på metoden, der ligger bag tallene.
HBS Economics (2022): Efterspørgsel på grønne kompetencer på det danske arbejdsmarked