For unge med særlige behov er vejen til uddannelse og beskæftigelse udfordret. Foreningsfællesskabet Ligeværd har med Joballiancen udviklet en ny model, der forbedrer arbejdsmarkedstilknytningen for unge, som gennemfører en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (stu).
I denne analyse undersøger vi de økonomiske konsekvenser af Model Joballiancen. På baggrund af de beskæftigelsesmæssige effekter beregner vi de offentlige økonomiske konsekvenser. I analysen ser vi først på de gennemsnitlige økonomiske konsekvenser pr. gennemsnitlig elev og for udvalgte centrale grupper. Dernæst undersøger vi de samlede økonomiske konsekvenser, hvis modellen rulles ud til resten af landets stu-steder. Til sidst foretager vi en såkaldt breakeven beregning. Her beregnes den mindste beskæftigelsesmæssige effekt der sikrer en fortsat nettobesparelse af modellen.
Analysen viser blandt andet:
- Joballiancen er stort set selvfinansierende i første år. I løbet af det første år er Joballiancens model omtrent selvfinansierende, da de initiale meromkostninger opvejes af øgede indtægter fra skat og tilbageløb samt af lavere ydelsesudgifter.
- I andet år skaber Joballiancen en samfundsmæssig nettobesparelse. I andet år, hvor den initiale merudgift allerede er afholdt, indebærer effekten af Joballiancen en samlet nettobesparelse på ca. 40 tusinde kr. for en gennemsnitlige deltager. Heraf udgør den kommunale nettobesparelse ca. 30 tusinde kr. for den gennemsnitlige elev.
- Udrulning skønnes at give offentlig nettobesparelse på ca. 150 mio. kr. Hvis Joballiancen udrulles til alle elever, der gennemfører en stu, skønnes det, at det vil forbedre de offentlige finanser i størrelsesordenen 150 mio. kr. årligt. Det dækker også over den initiale investering i Joballiancen (STB), der afholdes i første halve år.
- Udrulning skønnes at give arbejdsudbud på ca. 700 fuldtidsbeskæftigede. Hvis Joballiancen rulles ud til alle stu-elever, skønnes det, at den øgede andel i beskæftigelse vil resultere i et årligt nettoarbejdsudbud på 700 fuldtidsbeskæftigede om året. Det dækker over et øget antal unge i ordinært job, fleksjob og skånejob.
- Relativ lille effekt vil fortsat give nettobesparelse. Beregningerne forudsætter, at Joballiancen øger andelen af unge i beskæftigelse eller uddannelse til 64%. Det er på linje med de observerede resultater fra Joballiancens pilotprojekt, men korrigeret for en række forsigtighedsprincipper. En følsomhedsberegning viser, at den forudsatte andel i beskæftigelse eller uddannelse skal ned på ca. 26% efter Joballiancens STB-forløb, før den samlede offentlige nettobesparelse udgør 0 kr. årligt. I forhold til Joballiancens hidtidige resultater er 26% i beskæftigelse eller uddannelse en relativt lille andel.
Analysen er udarbejdet for Ligeværd og kan læses her: "Joballiancens særligt tilrettelagte beskæftigelsesindsats"
Contact
