Data Science internships for spring 2021 (in Danish)

med No Comments

Vil du opbygge softwareprodukter, som kan udvikle velfærdssamfundet?

​​​Så er du måske vores nye praktikant. Vi bygger datadrevne produkter som giver viden, der bruges til at udvikle vores velfærdssamfund. Og det har vi stor succes med. Derfor udvider vi vores data science team og er på udkig efter en dygtig praktikant, som brænder for at arbejde med machine learning eller software udvikling.

​​Hvem er du?

​​​Du har måske hands-on erfaring med machine learning, backend udvikling i azure eller frontend udviking fra dit studie, dit arbejde eller fra andre projekter.

​Du kan arbejde i et team og forstår balancen i at bygge er godt produkt og overholde deadlines. Vi forventer, at du er selvstændig og effektiv i dit arbejde med data og gerne vil anvende dine kompetencer til skabe værdi for vores kunder. Du kender til Python. Det er også en fordel, hvis du har et kendskab til Natural Language Processing, Azure og git. Vi forventer ikke, at du kan det hele på forhånd, men du skal være villig til at lære.

​Om jobbet

​​Du vil blive en del af vores data science team og vil medvirke til at udvikle vores datadrevne produkter. Du vil indgå i det generelle dataarbejde i teamet, men vil også få ansvaret for at udvikle produkter. Du vil desuden deltage i sparring omkring nye udviklingsopgaver, og du vil komme til at arbejde tæt sammen med dygtige kolleger både i og uden for data science teamet.

​​Dine opgaver kan blandt andet omfatte:

  • Bidrage til at udvikle ML modeller til at løse NER-problemer
  • Få ansvar for at udvikle mindre modeller og produkter
  • Præsentere dit arbejde internt og til kunder
  • Udvikle simple beta-versioner af softwareprodukter
  • Blive inddraget i kunde- og salgsaktiviteter
  • Blive inddraget i valg af løsningsforslag til forskellige projektet

Om produkterne

​Vi bygger typisk produkter af ustruktureret data, fx tekstdata. Processen sker i fire trin: Først omdannes de ustrukturerede data til strukturerede matricer. Herefter bygges ML modeller til at udtrække viden. Dernæst bygges modeller til inferens, analyse, og endeligt vises eller overdrages resultater og data via et api eller vises direkte i vores produkt. Vi har bl.a. bygget produkter til at overvåge arbejdsmarkedsefterspørgslen, til at prædiktere ubalancer på arbejdsmarked og til at overvåge virksomheders rekrutteringssituation.

Hvad tilbyder vi?

​​Du får et job, hvor der bliver lyttet til dig og sat rimelig krav til dit bidrag. Du vil få et stort indblik i anvendt data science. Du vil få en stejl læringskurve med løbende faglig sparring og kompetenceudvikling. Vi udvikler os hele tiden og samarbejder løbende med førende forskere fra blandt andet DIKU.

​​Vores arbejdstempo er ofte højt, og du vil med garanti blive udfordret, men uanset hvor travlt vi har, så hjælper vi hinanden. Vi tilbyder samtidig en arbejdsplads med en fri og uformel omgangstone, hvor vi har det sjovt, og hvor der er højt til loftet.

​​Desuden tilbyder vi en løn på 6.000 kr. om måneden, en god frokostordning og stiller en pc til rådighed. Praktikperioden kan starte før eller efter årsskiftet 2021 og vil vare 3-6 måneder, alt efter din situation og dit uddannelsesforløb.

Ansøgning

​​Send en motiveret ansøgning så hurtigt som muligt, men senest mandag den 10. november 2020. Vedlæg CV, karakterudskrift og gerne referencer. Send ansøgning med CV til rm@hbseconomics.dk og mærk ansøgningen #Praktikant.

Spørgsmål kan rettes til Data Science Manager Rasmus Mikkelsen på 4220 7249 eller rm@hbseconomics.dk.