We are looking for consultants (in Danish)

med No Comments

Vil du være med til at præge den politiske dagsorden med solid viden?

​Så er du måske vores nye kollega. Vi har skabt HBS Economics for at levere viden, der kan udvikle velfærds-samfundet. Og det har vi stor succes med. Derfor er vi på udkig efter både nyuddannede og mere erfarne folk, som brænder for at omsætte samfundsøkonomiske analyser til værdi for vores kunder.

​​Hvem er du?

​Du har en samfundsvidenskabelig uddannelse (fx cand.polit. eller cand.scient.pol.) og er blandt de dygtigste, uanset om nyuddannet eller erfaren.

​​Du skal brænde for at skabe viden på et stærkt fagligt  grundlag. Du skal have faglig viden inden for fx velfærds-,  klima- eller erhvervsområdet. Og du skal være i stand til at omsætte denne viden både analytisk og på skrift og i tale.

​​Desuden skal du være salgs-og forretningsorienteret og trives i et ambitiøst og entreprenant konsulenthus, der både rådgiver og udfordrer sine kunder. Samtidig skal du være udadvendt, en god kollega og have gode samarbejdsevner.

​​Endeligt skal du have mod på at lede projekter, erfaring med kvantitativ og/eller kvalitativ metoder og trives med at opsøge nye kunder og opdyrke nye forretningsområder.

​Hvad tilbyder vi?

Du kommer til at arbejde med spændende og udfordrende opgaver for offentlige og private kunder både nationalt og internationalt, og du får gode muligheder for at bringe din analysekapacitet i spil. Derudover får du et job, hvor du kan udvikle dig både som analytiker og projektleder.

Vores arbejdstempo er ofte højt, og du vil med garanti blive udfordret, men uanset hvor travlt vi har, så hjælper vi hinanden. Vi tilbyder samtidig en arbejdsplads med en fri og uformel omgangstone og et godt socialt miljø, hvor vi har det sjovt, og hvor der er højt til loftet.

Vi tilbyder en attraktiv ansættelsespakke med bonus- og frokostordning, og du vil blive ansat som konsulent, seniorkonsulent, manager eller director afhængigt af kvalifikationer og erfaring.

Ansøgning og yderligere information

Send en motiveret ansøgning så hurtigt som muligt, men senest  mandag den 13. december 2021. Send ansøgning med CV og eksamensudskrift til eas@hbseconomics.com og mærk ansøgningen #Konsulent.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte partner Esben Anton Schultz på 2681 5779.

Om HBS Economics

HBS Economics er et samfundsøkonomisk konsulenthus, som blev etableret i 2015. Vi er i dag ca. 20 medarbejdere, der alle har en stærk akademisk baggrund.

Kernen i vores arbejde er statistiske og samfundsøkonomiske analyser på bl.a. beskæftigelses-, uddannelses- og erhvervsområdet.

Vores kunder er ministerier, styrelser, regioner, internationale organisationer, institutioner,  interesseorganisationer, fonde og større private virksomheder.

HBS Economics har en klar profil mellem de offentlige forskningsinstitutioner og de almindelige konsulentfirmaer.

Vi er forskerautoriseret bruger af mikrodata hos Danmarks Statistik og er involveret i en række danske og internationale forskningsprojekter.