På vegne af KL har HBS Economics gennemført en analyse af baggrunden for og udviklingen i privatfinansieret velfærd i Danmark, særligt med fokus på, om stigende forventninger kan indfries på ældre- og sundhedsområdet. Rapporten undersøger bl.a., hvordan tilkøb af privat hjemmehjælp og egenbetaling på sundhedsområdet påvirker den danske velfærdsmodel. Rapporten beskriver desuden mulighederne for at finansiere løft af velfærdsområderne, der følger med stigende behov og forventninger.
Rapporten rejser det centrale spørgsmål: Er øget privatfinansiering en del af løsningen på velfærdens udfordringer eller en risiko for den danske velfærdsmodels fremtid?
Rapportens hovedbudskaber er:
- Medvinden for de offentlige finanser bliver vendt til modvind, når vi kommer et stykke ind i 2030’erne, hvor der er udsigt til offentlige underskud og behov for opstramning. Det vil ikke være muligt at fastholde antallet af offentligt ansatte pr. bruger uden at hæve skatterne eller finde besparelser i offentlige udgifter. En kommende regering står derfor over for en vigtig udfordring, når der skal laves en 2035-plan.
- Det er derfor nødvendigt med en debat om, hvordan de økonomiske udfordringer skal håndteres. I en årrække i 2010’erne er velfærden ikke blevet løftet nok til at imødekomme befolkningens voksende forventninger (det såkaldte ”velfærdsgab”).
- Inden for ældreområdet betaler en stadigt stigende andel ældre selv for hjemmehjælpsydelser i form af ekstra praktisk hjælp og personlig pleje. I takt med at ældre generationer i de kommende år får flere penge mellem hænderne, er der udsigt til, at denne tendens vil fortsætte.
- På sundhedsområdet er der sket en markant stigning i antallet af private sundhedsforsikringer – også efter at skattebegunstigelsen blev fjernet i 2012. Til trods for dette finansierer sundhedsforsikringerne alene 2 pct. af de samlede sundhedsudgifter.
- De lange ventelister i psykiatrien giver børn, som forsikres af deres forældres private sundhedsforsikring, hurtigere behandling. Den ulige adgang kan ikke begrundes med de traditionelle argumenter for arbejdsgiverbetalte forsikringer.
- Privatfinansieret velfærd kan – udformet med omtanke – muligvis reducere efterspørgselspresset for offentligt finansieret velfærd uden at medføre en uacceptabel ulighed i velfærd og skabe en uhensigtsmæssig konkurrence om arbejdskraften.
- Forkert udformet – kan ordninger for tilkøb private serviceydelser omvendt risikere at forstærke udfordringerne i den danske velfærdsmodel.
Læs hele rapporten her: "Udsigter for privatfinansieret velfærd i Danmark"