Et af de centrale omdrejningspunkter for Ekspertgruppen for Fremtidens Beskæftigelsesindsats anbefalinger er en væsentlig reduktion i omfanget af uddannelsesaktivering – bl.a. ved eksempelvis at udskyde tidspunktet, hvor ledige opnår ret til uddannelsesaktivering under ledighed.
Et nyt forskningsstudie – Humlum et. al. (2024): What Works for the Unemployed? – viser, at uddannelsesaktivering hjælper ledige i job, hvilket står i kontrast til tidligere studier af uddannelsesaktivering. FH har på den baggrund bedt HBS Economics om at vurdere de samfundsøkonomiske konsekvenser af at reducere uddannelsesaktivering baseret på de nye forskningsresultater.
Vores beregninger viser, at der er et væsentligt samfundsøkonomisk tab forbundet med at reducere brugen af uddannelsesaktivering, når man anvender de nye resultater. Dette adskiller sig således væsentligt fra beregningerne, som ligger til grund for Ekspertgruppens vurdering af forslaget. Anvendes de nye resultater, ændrer det markant regnestykket bag ekspertgruppens forslag. Vores hovedresultater er opsummeret nedenfor.
- Vi vurderer, at ekspertgruppens anbefalinger vil føre til en reduktion på 1/3 af omfanget af uddannelsesaktivering til dagpengemodtagere. Det præcise omfang er usikkert og vil afhænge af kommunernes vurderinger og praksis i et nyt beskæftigelsessystem.
- Den reducerede brug af uddannelsesaktivering til dagpengemodtagere medfører at et fald i den strukturelle beskæftigelse på ca. 2.800 personer
- Den reducerede beskæftigelse indebærer et varigt samfundsøkonomisk tab på ca. ½ mia. kr. om året. Udgiften drives af lavere beskæftigelse og forhøjede dagpengeudgifter, som skønnes at udgøre 1 mia. kr., mens der omvendt skønnes en besparelse på ca. ½ mia. på aktiverings- og driftsudgifter.
Hele rapporten kan læses her: "Effekter af besparelser på uddannelsesaktivering "
Contact
