Vil du arbejde med data science på samfundsrelevante områder?
Så er du måske vores nye kollega. Vi leverer dataanalyser, som giver viden der bruges til at udvikle vores velfærdssamfund. Og det har vi stor succes med.
Om dig
Du er i gang med en relevant IT-uddannelse og ønsker at øge dine kompetencer som udvikler, programmør og konsulent.
Du kan lide at arbejde med data og vil gerne anvende din faglighed til skabe værdi for vores offentlige og private kunder. Det vigtigste er, at du har kendskab til programmering i python og ønsker at blive dygtig til data science. Du har fra studiet kendskab til et eller flere af følgende områder:
- Programmering i Python, R eller lignende
- Machine learning modeller
- Web og data scraping
- Datavisualisering
Du prioriterer derudover et uformelt og sjovt arbejdsmiljø højt og er en god kollega med gode samarbejdsevner.
Om jobbet
Du vil blive en del af vores data science team og medvirker til at løse vores løbende udviklings- og driftsopgaver. Som data science praktikant hos HBS Economics vil du blive kastet ud i en bred vifte af dataopgaver.
Vores arbejdstempo er ofte højt, og du vil med garanti blive udfordret, men uanset hvor travlt vi har, så hjælper vi hinanden. Vi tilbyder samtidig en arbejdsplads med en fri og uformel omgangstone, hvor vi har det sjovt, og hvor der er højt til loftet.
Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
- Gentræning og videreudvikling af vores machine learning modeller
- Datavisualiseringer
- Bistå med opbygning af datastrukturer til vores konsulentopgaver
- Bistå med vedligehold af vores dataindsamlingsmoduler (python)
- Vedligeholde vores dataudvekslinger med kunder og samarbejdspartnere (baseret på en API)
- Ad hoc dataopgaver, herunder datastrukturering, scraping mv.
Hvad tilbyder vi?
Sammen lægger vi en plan, der sikrer, at du får en bred og varieret erfaring – både programmeringsfagligt og i form af konsulenterfaring. Vi lægger stor vægt på, at du udvikler dig, og vi sikrer, at du får mulighed for at arbejde med projekter, som matcher dine interesser og dit studie. En personlig vejleder vil følge dig gennem hele forløbet.
Du vil opleve en afslappet atmosfære med god humor, højt til loftet, og et stærkt socialt sammenhold, som rækker udover det rent arbejdsmæssige.
Som tak for din indsats tilbyder vi den højest tilladte månedlige erkendtlighed på 3.000 kr. (skattefrit) oveni din SU. Vi har en god frokostordning, og du får det nødvendige udstyr stillet til rådighed.
Ansøgning
Vi behandler ansøgninger løbende. Så send din ansøgning hurtigst muligt og senest den 19. december 2024. Send ansøgning med CV og karakterudskrift til agw@hbseconomics.com.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Andreas Groth Wos på telefon 31 79 19 06 eller e-mail agw@hbseconomics.com.