We are looking for interns for the spring of 2023 (in Danish)

med No Comments

​Brænder du for at arbejde med data og levere analyser der kan udvikle samfundet?

​Så er du måske en af vores nye praktikanter. Vi har skabt HBS Economics for at levere viden, der kan udvikle velfærdssamfundet. Og det har vi stor succes med. Derfor er vi på udkig efter dygtige praktikanter, som brænder for at lave dataanalyser, der sætter dagsordenen på bl.a. beskæftigelses-, uddannelses- og erhvervsområdet.

​​Hvem er du?

​Du læser en økonomisk uddannelse på universitetet (stud.polit., stud.oecon. el.lign.) og er blandt de bedste på din årgang.

​​Du brænder for at arbejde med data og anvende statistiske metoder til at skabe evidensbaseret viden på et stærkt fagøkonomisk grundlag. Du har desuden lyst til at blive en del af det stærkeste konsulentmiljø i branchen. Herudover kan du nikke genkendende til følgende egenskaber:​

  • Du formår at omsætte data til viden og er analytisk skarp
  • Har interesse i og gerne kendskab til beskæftigelses-, uddannelses- og/eller erhvervsområdet
  • Har gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner
  • Har lyst til at udarbejde analyser, der skaber værdi for vores kunder
  • Kan lide at færdes i et dynamisk miljø, hvor der ofte er fart på

​Hvad tilbyder vi?

​I HBS Economics vil du komme til at arbejde i et ambitiøst og hurtigt voksende konsulenthus. Vi er ca. 15 medarbejdere med et tårnhøjt fagligt ambitionsniveau, og du vil komme til at arbejde sammen med dygtige kollegaer, der brænder for at gøre en forskel. Hos os er det resultaterne, der tæller, og konklusionerne er ikke givet på forhånd. Derfor fylder faglige diskussioner også meget – både internt og med kunderne.

​​Vores arbejdstempo er ofte højt, og du vil med garanti blive udfordret. Men ​uanset hvor travlt vi har, så hjælper vi hinanden. Vi tilbyder samtidig en arbejdsplads med en fri og uformel omgangstone og et godt socialt miljø, hvor vi har det sjovt, og hvor der er højt til loftet.

Vi lægger en plan sammen

Du vil blive en del af dagligdagen i HBS Economics og indgå som en del af teamet på projekter. Vi lægger i dialog med dig en konkret plan for dit praktikforløb, så du lærer forskellige ting – både fagligt og hvad det vil sige at være konsulent. Du vil bl.a. arbejde med:

  • Udvikling af opgaveløsninger, der inddrager de nyeste metoder og data
  • Forskellige former for kvantitative analyser, herunder big data- og registeranalyser
  • Præsentation af resultater og udarbejdelse af rapporter
  • Tilbudsskrivning og deltagelse i kundemøder

Vi kan matche dine forventninger til et spændende arbejde, hvor vi løbende har fokus på at udvikle dine kompetencer, så du udvikler dig fagligt og personligt og øger din markedsværdi. Vi giver dig desuden mulighed for at være med på opgaver, som du har særlig interesse for, og som fx er relevante for dit studie. Du får en fast vejleder under dit praktikforløb.

Det praktiske

Som udtryk for vores påskønnelse af dit arbejde, tilbyder vi en erkendtlighed på 3.000 kr. om måneden (skattefrit) i tillæg til din SU. Desuden tilbyder vi god frokostordning og stiller PC mv. til rådighed. Praktikperioden løber fra 1. februar 2023 til 30. juni 2023 (eller efter nærmere aftale).

Send en motiveret ansøgning så hurtigt som muligt, men senest den 20. december 2022. Send ansøgning med CV, karakterudskrift og evt. anbefalinger til eas@hbseconomics.com og mærk ansøgningen #Praktikant. Vi behandler ansøgninger og indkalder til samtaler løbende.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte partner Esben Anton Schultz på telefon 2681 5779 eller e-mail eas@hbseconomics.com.