Det er med stor glæde, at vi kan meddele, at Kresten Olesen nu bliver en del af HBS Economics som associeret partner. Med Kresten styrker vi vores ekspertise inden for erhvervs- og innovationsanalyser samt rådgivning om lokal og regional erhvervsudvikling.
Kresten har tidligere været direktør for REG LAB, som i mange år har været et førende netværk og tænketank inden for regional erhvervs- og innovationsfremme. Han bringer omfattende viden og erfaring med sig om erhvervsudvikling og har gennem årene ledet tværgående analyser på tværs af ministerier, regioner, kommuner, uddannelsesinstitutioner, erhvervshuse og fagforeninger.
Desuden har Kresten stor erfaring med at arrangere og gennemføre konferencer, workshops, studieture og lignende.
”Vi har tidligere haft fornøjelsen af at arbejde sammen med Kresten, og vi ser nu frem til et tæt og fast samarbejde med Kresten. Vores samarbejde med Kresten vil blandt andet skærpe vores profil inden for erhvervs- og innovationsanalyser. Med Kresten står vi derfor på en dybere indsigt i, hvad der virker og driver erhvervsudviklingen, og det ser vi frem til at kunne inddrage i vores rådgivning,” uddyber partner Esben Anton Schultz.
"Jeg har tidligere samarbejdet med HBS Economics og været imponeret over deres arbejde. Derfor er jeg også stolt over at kunne indgå i dette samarbejde. Jeg ser frem til fortsat at kunne udvikle og gennemføre analyser på tværs af økosystemet til gavn for borgere og virksomheder, så vi i fællesskab kan understøtte, at initiativer og tiltag bygger på et stærkt vidensgrundlag, om hvad der virker og ikke virker," udtaler associeret partner Kresten Olesen.
Kontaktoplysninger
Esben Anton Schultz Kresten Olesen
+45 26815779 +45 22668427
eas@hbseconomics.com kro@hbseconomics.com