Beskæftigelsespotentialet i dansk biosolution

med No Comments

Biosolutions er et tværgående erhvervsområde, hvor biologiske processer og materialer bruges til at udvikle og producere bæredygtige løsninger på industrielle og miljømæssige udfordringer. Området omfatter alt fra bioenergi og bioplast til bioteknologiske produkter inden for landbrug og medicin. Danmark har allerede en stærk position inden for biosolutions, og med den globale omstilling mod mere bæredygtige løsninger, er der udsigt til markant vækst og nye arbejdspladser i de kommende år.

HBS Economics har for Dansk Metal udarbejdet en analyse der viser, at den danske biosolutionklynge står foran et stort beskæftigelsespotentiale frem mod 2035.

Undersøgelsens hovedresultater er:

  • Stort vækstpotentiale:
    Den direkte beskæftigelse i den danske biosolutionklynge forventes at stige fra ca. 10.200 årsværk i 2024 til ca. 23.000 årsværk i 2035 – mere end en fordobling af det nuværende niveau.
  • Bredt på tværs af faggrupper:
    Beskæftigelsesvæksten forventes at ske bredt på tværs af uddannelsesniveauer – både for personer med lange videregående uddannelser, øvrige videregående uddannelser, faglærte og ufaglærte.
  • Flere jobs til faglærte:
    For faglærte vurderes den direkte beskæftigelse at kunne stige fra ca. 3.400 årsværk i 2024 til omkring 7.700 årsværk i 2035.
  • Stort potentiale for indirekte beskæftigelse:
    Den indirekte beskæftigelse – dvs. jobs skabt hos leverandører af varer og tjenester til biosolutionsvirksomheder og underleverandørernes underleverandører – forventes at vokse fra knap 18.000 årsværk i 2024 til ca. 40.000 årsværk i 2035.
  • Indirekte jobs til faglærte:
    Den indirekte beskæftigelse for faglærte kan stige fra ca. 6.400 årsværk i 2024 til omkring 14.600 årsværk i 2035. Samlet set kan den direkte og indirekte beskæftigelse for faglærte stige med ca. 12.500 årsværk frem mod 2035.

Den samlede analyse kan læses her: Beskæftigelsespotentialet i dansk biosolution

Contact

ESBEN ANTON SCHULTZ

ESBEN ANTON SCHULTZ

PARTNER, PH.D. (ECONOMICS)