AI bevæger sig med hastige skridt fra eksperiment til forretning på det danske arbejdsmarked. Men mens teknologien accelererer, er der behov for et mere nuanceret billede af, hvordan AI faktisk påvirker virksomheder og medarbejdere – ikke kun på økonomi, men også på læring, trivsel og innovation. Med AI Impact Barometeret har vi således for første gang målt, hvordan AI reelt påvirker danske virksomheder og medarbejdere på flere forskellige bundlinjer.
Undersøgelsens hovedresultater er:
- De fleste er i gang med AI. 3 ud af 10 danske virksomheder og organisationer anvender AI fast. Hertil er det knap 4 ud af 10, der eksperimenterer med AI, og det er således ca. 2 ud af 3 danske virksomheder og organisationer, der er kommet i gang med AI.
- Mange oplever barrierer for at anvende AI. 2 ud af 3 danske virksomheder og organisationer oplever en eller flere barrierer for at anvende AI. Den største barriere er en manglende strategisk retning og utilstrækkelige læringsmuligheder, som over halvdelen oplever som barrierer.
- Værdiskabelsen ved brugen af AI favner bredt. 3 ud af 4 danske virksomheder og organisationer, der anvender AI, oplever, at det skaber værdi. Den største værdiskabelse omhandler en øget medarbejderproduktivitet, som over halvdelen oplever. 4 ud af 10 virksomheder og organisation oplever hertil, at AI har en positiv effekt på innovation, konkurrenceevne og medarbejdertilfredshed.
- AI-opkvalificering øger værdiskabelsen hos medarbejdere. Der er en tydelig sammenhæng medarbejderes opkvalificering – og særligt ved on-the-job-training – og den værdiskabelse, de oplever. Fx oplever hhv. 32 og 38 pct. af medarbejderne øget arbejdsglæde og faglig udvikling som følge af brugen af AI. Blandt opkvalificerede ved on-the-job-training er andelene hele 57 og 71 pct.
Den samlede analyse kan læses her: AI Impact Barometeret 2025
Contact